LOKALHISTORISK ARKIV I RØDEKRO

FOR RISE, HJORDKÆR, HELLEVAD, GENNER, EGVAD OG ØSTER LØGUM

Arkivets adresse

Østergade 40 C

6230 Rødekro

Tlf.: 73 66 29 19

E-mail: 
post@roedekro-lokalarkiv.dk

Åbningstid:
Hver mandag
klokken 15:00 - 17:00


Kør selv tur til Kalvø den 13. juni 2023.

Afgang fra Borgerhuset ca. kl. 19.00. 43 personer deltog.

Efterhånden som bilerne ved Borgerhuset blev fyldt op, kørte vi til Kalvø. Her blev vi modtaget af de to guider Oluf Lorentzen og Harry Lorentzen.  Som bød alle velkommen.

Herefter blev vi delt i to hold. Harry Lorenzen, startede rundvisningen ude på selve havneområdet. Her fortalte han bl.a. om de forskellige bygninger, hvad de havde været brugt til gennem tiderne.  Øen viste sig fra sin smukkeste side i fuld solskin, med udsigt til skov og strand. Kalvø har været brugt af mennesker i årtusinder. De mange fund fra stenalderen af flinteredskaber vidner herom. Det siges at vikingerne havde en form for havn inde bag selve øen. Her kunne de holde sig skjult.

Det andet hold startede inde på museet. Her fortalte Oluf Lorenzen bl.a. om skibsredder Jørgen Bruhn, som købte øen i 1847 for 6.360 rigsdaler, og byggede et skibsværft på den ubeboede ø. Værftet blev en betydelig virksomhed med smedje, bedding og boliger. På den tid fandtes kun større værfter i København.

Efter rundvisningen med de mange historier om øen, var der for dem som ønskede kaffe/te, mulighed for at afslutte aftenen på Det historiske Badehotel. En skøn sommerudflugt sluttede ca. kl. 21.30.

En stor tak til Oluf Lorentzen og Harry Lorentzen, som med stor entusiasme fortalte om øen og dens beboere.


Referent:  Inga Toustrup